Home

News

Projects

Press

Links

Contact

Books


Continuous headwind. - pioneering the transition from fossil fuels and atomic energy to the renewable energies.
Writer: Joern Uz Ruby.
Forlaget Hovedland.
read more >>>

The Energy Shop

Strategi for udbygning med vedvarende energi i landdistrikterne
i udviklingslandene

by Preben Maegaard

The Energy Shop
Strategi for udbygning med vedvarende energi i landdistrikterne i udviklingslandene

Af Preben Maegaard

Så snart der er opstillet sendemaster, køber man selv i de fattigste byer og landsbyer i udviklingslandene mobiltelefoner for at kunne komme i kontakt med dem fra landsbyen, som er rejst bort. Man køber mobiltelefonen, selv om der ingen mulighed er for at oplade den. Fremskaffelse af energi til mobiltelefonen kan blive begyndelsen på etablering af lokal el-forsyning.

Mobiltelefonen bliver prioriteret højere end elektrisk lys om aftenen. Køleskab er af hensyn til et højt energiforbrug helt uden for rækkevidde. Man har sikkert en lille radio, der kører på AA batterier, men de kan ikke anvendes til mobiltelefonen. Derfor kan opladningen heraf blive begyndelsen til, at der kommer moderne elforsyning til landsbyen. Ikke i form af el fra et fjernliggende kraftværk men fra en lille ladestation, der kan oplade 10 telefoner ad gangen. Det kan blive begyndelsen på den stedlige energibutik, centrum for indførelse af vedvarende energi i landsbyen.

Der opstilles i disse år i hastigt tempo sendemaster til mobiltelefoner i selv de fjerneste dele af udviklingslandene. Sendemasterne har egen el-forsyning fra solceller, der sidder på masten. Helt anderledes er det med den generelle el-forsyning. I de fleste udviklingslande modtager kun en begrænset del af befolkningen elektriciteten fra det offentlige elnet, som fortrinsvist dækker bymæssige bebyggelser. Landdistrikterne derimod, hvor størstedelen af befolkningen lever, har ofte ingen elforsyning. Det gælder for en lang række afrikanske lande. I Mali i Vestafrika har 7 % af befolkningen adgang til elnettet, i Namibia i Sydafrika 30 %. Selv om landene i årtier har haft elektricificering som en høj samfundsmæssig prioritet, er andelen af befolkningen, som er uden elforsyning generelt voksende.

Det skyldes de høje omkostninger med udbygning med ny konventionel el-kapacitet, som tilmed er voksende i forhold til elforsyning baseret på individuel forsyning af husholdninger og virksomheder med vedvarende energi, eller etablering af såkaldte ”mini-grids”, hvilket er lokale, autonome elforsyningsanlæg, der ikke er forbundet til det nationale elnet.

Omkostningsmæssigt kan det vise sig at være mere fordelagtigt i fremtiden at lave mini-grids. Det kan belyses med et eksempel fra Namibia, et land på 900.000 km2 og en befolkning på 2 millioner indbyggere. Etablering af 250 km transmissionsledning fra nærmeste forsyningspunkt og ud til et mindre bysamfund ville koste 6 millioner EUR inklusive transformatorstationer. Det forøgede behov for kulbaseret kraftværkskapacitet ikke er medregnet heri.

Man valgte i det pågældende bysamfund at etablere et solcelle kraftværk og et lokalt el-distributionsnet, et såkaldt mini-grid. Investeringen inklusive ny solcellekapacitet og batterilager til dækning af 90 % af elforsyningen beløb sig til 2 millioner EUR. De resterende 10 % af elforsyningen skal komme fra en eksisterende dieselgenerator, som vil blive ændret til drift på jatrophaolie, som kan dyrkes lokalt på arealer med en nedbør ned til 200 mm om året. Forud for etableringen af mini-grid’et havde man analyseret mulighederne for energibesparelser, der ikke ville have haft indflydelse på omkostningerne ved etablering af et traditionelt forsyningssystem, men som gav en væsentlig besparelse, når man valgte lokal elforsyning med solcelle- og batterilager. Dermed kom vedvarende energi løsningen til at koste en tredjedel af konventionel el-forsyning med fossil energi og tilslutning til det nationale elnet. Derudover er lokalbefolkningen bedre sikret imod forhøjede elpriser, ligesom vedvarende energikilder i modsætning til fossile er uudtømmelige og uden miljøproblemer.

Det er planlagt, at Energibutikken skal udvikle sig fra i begyndelsen at tilbyde opladning af mobiltelefoner til at levere flere og flere energitjenester baseret på vedvarende energi. Der er allerede et behov for opladning af batterier, som folk transporterer flere kilometer på cykel eller på hovedet for at få opladet. Disse batterier, der som regel er et kasseret bilbatteri, bruges til elforsyning af fjernsyn, radio og belysning. De er i millionvis af afrikanske hjem den eneste måde at få elektricitet. Da batterierne ofte oplades med en lille dieselgenerator, vil det være oplagt for energi-shoppen at tilbyde opladning med solceller indenfor døgnets seks timer med intens sollys.

Solceller af god kvalitet har en levetid på over 20 år. Ligesom andre former for elektricitetsproducerende anlæg kræver de betydelige investeringer med mange års tilbagebetalingstid. Energishoppen skal derfor finansieres med indskud eller lån med lang løbetid.

Af former for investeringer kan nævnes:

• Lån fra kommercielle banker, der er garanteret af staten eller andre offentlige instanser

• Revolutionerende lån i form af mikro kreditter som det eksempelvis kendes fra Grameen Bank i Bangladesh

• Gennem internationale bistandsorganisationer

Eftersom Energishoppen træder i stedet for offentlig elforsyning, vil det være naturligt at udvikle investeringsmodeller med samme forrentning og løbetid, som man ellers skulle have bragt i anvendelse til et traditionelt elforsyningssystem. I forhold til dette kræver energishoppen lavere førstegangsinvesteringer og er uden driftsudgifter til brændsel.

Energishoppen er baseret på indtægtsskabende virksomhed. Foruden at tilbyde opladning af mobiltelefoner og batterier til husholdningerne skal energishoppen også kunne udbygges til at levere elektricitet til en vifte af brugere, der placerer sig i nærheden af energishoppen. Der kan på denne måde blive skabt en lang række serviceydelser og small business i lokalsamfundet.

I planlægningen skal der være mulighed for, at energishoppen kan udvides med en række moduler, som er omkringliggende bygninger, hvortil der trækkes ledninger fra energishoppen. Elmåleren for hver forbruger befinder sig i energishoppen, som afregner kan modtage forudbetaling eller afregne periodevis for elforbruget.

Andre betalingsformer kan også komme på tale, herunder aftale om eksempelvis at benytte 2 x 10 watts lavenergipærer i et aftalt antal timer og ellers ikke andre energitjenester, med mindre der laves en ny aftale.

Men hvem kan med fordel købe strøm i energishoppen og skabe nye forretningsmæssige muligheder i lokalsamfundet:

1. Skrædderens systue kan stille om fra håndsymaskiner til moderne eldrevne med forøget kapacitet.

2. I køle- og frostbokse kan kød, fisk og andre fødevarer opbevares til senere salg.

3. Kvindernes slidsomme arbejde med at male korn og hirse kan erstattes af små elektriske kværne.

4. I oliemøller der af frø fra jatropha laves brændstof til dieselmotorer i traktorer og biler og spiseolie fra andre oliefrø, restproduktet er proteinrigt foder til husdyrene.

5. Tømreren kan erstatte håndsaven, høvlen og stemmejernet med eldrevne værktøjer, som i dag er billige.

6. Fremstilling af souvenirs, kunsthåndværk og husholdningsartikler bliver lettere med elektriske maskiner til gravering, slibning og polering.

7. Ved fortsat øget elkapacitet bliver der mulighed for at anvende større og mere energikrævende redskaber og maskiner, ikke mindst i landbruget.

Derudover kan der opstå mange andre former for små virksomheder og forretninger, som kan udnytte mulighederne for adgang til moderne energiforsyning uden selv at skulle foretage investeringer i el-produktionsanlæg. Her kan nævnes strygestuer, IT-butik med kopiering og lignende.

Et særligt område er mulighederne for forbedring i den offentlige infrastruktur med skoler, klinikker m.v., når der bliver etableret elforsyning.

1. I skolerne bliver der adgang til at bruge computere. Elektrisk lys giver mulighed for aftenundervisning, især af de mange kvinder, der ikke som børn havde mulighed for at lære at læse og skrive.

2. På klinikker vil elektrisk lys give mulighed for sikker behandling i døgnets mørke timer.

3. Fødeklinikker bliver mere attraktive i forhold til hjemmefødsler, hvilket vil reducere dødsrisikoen både for mor og barn (kan være op til 20 %).

4. Apoteksudsalget kan opbevare livsvigtig tropemedicin i køleskab.

5. Markedspladsen kan oplyses, hvilket vil skabe mere sikkerhed især for kvinder, som kommer langvejs fra for at sælge deres produkter.

6. Elektriske vandpumper kan hente vand fra dybtliggende reservoirer og gennem rørledninger.

Solceller og små vindmøller, der oplader lokalbefolkningens mobiltelefoner i en fjern ulandslandsby uden elforsyning, viser vej til fremtidens energiforsyning. I første omgang hos de to milliarder mennesker i ulandene, som mangler enhver form for moderne energiforsyning. I anden omgang for de i dag overforsynede industrilande, som snart bliver tvunget til at finde en anden måde at forsyne sig med energi efter at de fossile brændsler (olie og gas) er sløset bort og atmosfære og klima ikke længere kan tåle deres afbrænding.

Energien kommer fra solen, hvis stråler omdannes til elektricitet i solcellepaneler anbragt på taget. Via en regulator føres solcellestrømmen til de forskellige forbrugssteder, som kan være opladning af mobiltelefonerne. Den overstigende strøm føres til et batterilager til belysning med lavenergipærer om aftenen.

Energiforsyningen er nødt til at finde en løsning indenfor fællesskabets økonomi, idet et enkelt solcellepanel på 60 watt kan koste to årsindtægter. Man har ikke råd til at anskaffe sit eget solcelleanlæg, men man betaler fire kroner for at få opladet sin mobiltelefon. Det svarer til en kW timepris på over 1000 kroner, hvilket illustrerer en ekstremt høj nytteværdi af elektricitet anvendt til sådanne formål.

© Copyrights 2007 Preben Maegaard